Januar 2007
Vi kom godt ind i det nye år med et brag af en nytårsfest hos Berit og Per på Christianshavn.
Januar måned startede lidt skævt med at Kaye dumpede til sin køreprøve. Hun skulle generhverve sit kørekort efter bilulykken sidste år. Heldigvis var hun så heldig at få en ny prøve allerede ugen efter, som hun bestod. Ellers gik Januar måned med arbejde og sammenkomster med venner. Den sluttede med Nikolaj og Pernille´s datter Maja´s barnedåb. Det var en rigtig hyggelig dag.
Februar 2007
Februar måned betyder jo som regel skiferie og det gjorde den også i år. I uge 7 var vi i Lech i Østrig, sammen med Claus & Jessie, Lotte & Stephane, Tina & Karsten og Mathias. En dejlig tur, hvor især Kaye blev bedre på ski. Hun stod bl.a. ned af Madlock i et hug. Det var også på skiferien at vi fik mistanke om at Kaye var gravid. Vi blev dog først helt sikre da vi kom hjem og fik det tjekket hos lægen. Behøver vi at sige at bedsteforældrene blev helt vilde. Måneden bød også på en masse sne herhjemme og derfor var vi også nødt til at fortælle den gode nyhed til Karsten, så Kaye kunne slippe for snerydningstjansen. Ellers bød måneden på arbejde og samvær med gode venner. Og især et besøg af Rikke og hendes 2 drenge blev der set frem til.
Marts 2007
I uge 10 kørte vi en tur til Schweiz. Vi boede lejligheden i Oberägeri og stod på ski i et par dage i Flems og Lenzerheide. Det var, som altid, dejligt at være sammen med Lotte og Stephane og de blev rigtig glade over den gode nyhed om Kaye´s graviditet.
Tilbage i Danmark kom Otto og hjalp med at skifte vinduet i badeværelset og Kamma skulle en tur
Bella Centeret.
I den sidste weekend i måneden flyttede Allan, Lise og Freja op i deres nye rækkehus i Valsen her i Ålsgårde.
April 2007
Endelig gik Superligaen i gang. Jacob var rigtig rigtig glad. Ellers gik April måned med fest og farver; Otto blev 30 år og inviterede på lækker brunch på cafe på Vesterbro, samme dag var vi også til kamp på Lyngby Stadion og til påskefrokost hos Sophie. Kaye fandt ud af at hun ikke kan tåle alkoholfrie drinks J Derudover var der polterabend for Degmeier og hans og Lis´ bryllup ugen efter. Og vi fik endelig langt om længe inviteret Erik og Anette til frokost hos os, så de kunne se vores hus. Grete fik lagt fliser til hendes pavillion og vi var i Forum og se Mamma Mia med Tina og Karsten. Men det vigtigste var nakkefoldsscanningen, den 10. april. Den viste heldigvis at alt var som det skulle være og at det var et sundt og raskt barn vi skulle have.
Ellers blev der set en masse Lyngby kampe og vi gik i gang med at male hegn og flække brænde.
Maj 2007
Jacob tog på portvinstur til Portugal sammen med nogle andre vin-nørder. Kaye deltog i et par motionsløb (I Form og Femina) og vi fejrede fødselsdag for både Birgit og Claus.
Endnu en polterabend blev holdt, denne gang for Søren. Og dele af den foregik i vores have. Vejret var med gutterne, der havde solskin hele dagen.
Vi fik sat Grete´s pavillion op (i regnvejr) og havde en masse hyggelige stunder med gode venner: bl.a. Nikolaj og Pernille, vore naboer Morten og Dorit og Rikke og Tim og deres unger. Vi sluttede måneden af med en tur til Kolding i Pinsen. Vi besøgte selvfølgelig Fisker og Trine og Stella. Trine var temmelig højgravid på dette tidspunkt, og man kunne stadig næsten ikke se det på Kaye.
Månedens vigtigste begivenheder var at vi fik kontakt til Per Slot (og hans kone Jette), som havde sagt ja til at vie os senere på sommeren, men også at vi, den 29., var til gennemscanning da Kaye var i uge 20 og fik at vide at alt var ok med babyen.
Juni 2007
Flere polterabender; Schianders, Berits (i strålende solskin) og Pers. Jacobi holdt (forsinket) 30 års
fødselsdag i øsende regnvejr og Sofie Thomsen blev 18 år og vi var endnu engang til havefest på Damtoften Dagen efter var der Justin Timberlake koncert i Parken.
Sofie og Christoffers Emilie blev døbt samme dag som Lyngby sikrede sig oprykning til Superligaen. Jacob valgte at feste hele aftenen og natten og måtte overnatte hos Martin (uden sine Prada-briller).
På Jessies (og Gretes) fødselsdag blev det afsløret, selvom vi alle vidste det, at Tina var gravid.
Kaye blev kontaktet af de sociale myndigheder i Gladsaxe, da hendes far lå for døden. Mandag den 25. Juni døde Erling Vilhelm Jørgensen. Han blev kun 67 år efter at have levet et hårdt liv.
Vi havde Per og Jette Slot på besøg og fik vist dem hvor vi ville vies og Per fik ideen med foredraget. J Vielses ringene blev købt samme dag vi skulle til Per og Berits bryllup. Vi var noget forsinkede pga trafik kaos og måtte løbe fra bil (og Kamma) og spurte hen til kirken. Bruden var ankommet, men vi fik sneget os ind inden hun gik ind.
Juli 2007
De sidste detaljer omkring Jacobs fødselsdagsfest skulle på plads og vi skulle til endnu et bryllup, nemlig Søren og Julies. Samme dag blev Pernille og Niels gift og man kan jo desværre ikke være to steder på en gang.
Lørdag den 14. Juli havde vi inviteret familien på pre-fødselsdagsfrokost og surprise vielse. Lotte og Stephane var, som vidner, informeret, men holdt masken og spillede med til ren Oscar-nominering. Det var en dejlig dag og vejret var med os til grill om eftermiddagen og da det begyndte at regne om aftenen rykkede vi ind i udestuen.
Ugen efter fyldte Jacob 30 år og der blev holdt stor fest på gården. I ugen op til havde han knoklet for at få laden til at se fantastisk ud og Claus og Jessie havde fået sat hele gården i stand, så den bare skinnede. Et minus var at Fisker og Trine,ikke kunne komme, da Trine 4 dage forinden havde født Oskar. Vi savnede også Nikolaj og Pernille og Christian Potalivo, der var på filmoptagelse. Det var en regnfuld julimåned, men vejrguderne var med Jacob og hele dagen holdt det tørt og solen skinnede. Næste dag stod regnen og 25 cm. vand ind i laden og Lyngby spillede sin første Superligakamp siden tvangsnedrykningen. Lotte, Berit og Malene afslørede alle 3 at de ventede sig og 3 dage efter tog vi til Schweiz i et par uger. Kamma fløj ned og stødte til os i de sidste 4 dage. En dejlig afslappende ferie og en god måde at slutte en lidt travl og begivenhedsrig sommer af på.
August 2007
Endnu en polterabend! Denne gang Michael Sjøgrens. Martin Wesley blev 30 år og vi var til surprise party (selvom han vist nok havde lugtet lunten).
Vi passede hund for naboen (Nicole) og så en masse venner, bl.a. Line og Rikke og Tim , som fik ryddet deres forhave. Den traditionelle sommersmagning på gården blev også afholdt.
Kaye startede på kontoret hos Karsten og til fødselsforberedelse, hvilket bestemt ikke var et hit.
Bryllupssæsonen blev rundet af med Michael og Charlottes bryllup og Sofias barnedåb den 25.; en dejlig havefest.
Det værste tænkelige skete for Fisker og Trine, da de fik at vide at Oskar på 5 uger havde en hjertefejl. Det var 3 forfærdelige og hektiske uger og vi holdt alle sammen vejret og krydsede fingre den dag Oskar blev opereret og i dagene derefter. Det hele sluttede heldigvis glædeligt; Oskar er i dag sund og rask. J
September 2007
Jacob var en tur med Nikolaj og nogle gutter i sommerhus i Sverige, men kortede den af fordi hans faster havde inviteret os på Era Ora. En fantastisk gourmet oplevelse.
Vi tog en endagstur til Kolding for at se vidunderet; verdens sejeste baby Oskar Fisker Pedersen.
Der var masser af hygge med venner, Tina/Karsten, Per/Berit / Søren, sommerfest i Gova og Vinklub. Stephane fyldte 40 år og gemte sig vistnok i Newcastle. Han var blevet fejret med et ophold på et golf resort sammen med Lotte. Claus og Jessie var en tur i Melide og se Lotte og Stephanes lejlighed.
Vi var til fødselsforberedelse på Hillerød Sygehus, hvor vi rendte ind i Lottes gamle veninde Michala, som senere skulle vise sig at blive en fast del af Kaye´s barsels-hverdag.
De dårlige nyheder var at alle 3 piger, Lotte, Berit og Malene havde aborteret.
Tim og Rikke var og hjælpe med el-arbejdet i børneværelset og den lørdag d.22.(Maya´s 1-års fødselsdag) blev der holdt forsinket polterabend for Jacob. Jacobi stod for arrangementet og gutterne havde en dejlig dag, med bl.a. fodboldgolf på Ven, vinsmagning og masser af mad. Han blev hentet kl. 4 om morgenen af Kamma, da Kaye var højgravid.
Oktober 2007
Onsdag den 24.10.2007 kl. 8.33 kom Aksel Borg-Jørgensen til verden…men det vender vi lige tilbage til.
Den 5. fyldte Søs 50 år, men pga sygdom blev der ”kun” holdt morgenmad, som dog varede lige til natmaden J
Eremitageløbet blev uden deltagelse af Kaye, Jacob og Nikolaj. Men Tim fik da løbet en nogenlunde tid hjem til Berit. Vi skal dog lige nævne at debutanten Anders Jacobi lagde ud en fantomtidog løb en e-nål hjem.
Endnu en gang var Karsten Pihl på banen og kom og lagde gulvet i børneværelset. Mathias fyldte 5 år og der var ”julesmagning” på gården.
Kaye havde sidste arbejdsdag inden barsel d. 12. og var sat til at føde den 21. Der skete dog ikke rigtigt noget før den 23. hvor veerne begyndte om eftermiddagen. Og efter en hård nat kom Aksel til verden næste morgen. Jordmødrene på Hillerød Sygehus var fantastiske.
Midt i det hele kom Svend til Ålsgårde og skulle sætte vindueskarm og indfatninger op, og heldigvis nåede den nybagte mormor Kamma op til Ålsgårde inden han tog hjem igen. J
De næste par dage blev tilbragt på hospitalet hvor vi alle 3 lærte hinanden at kende og de stolte bedsteforældre fik set vidunderet.
Da vi kom hjem fik vi besøg af sundhedsplejersken Bente, samt en masse barselsbesøg af vores venner. Det væltede ind med en masse lækre gaver, også fra kunder og forretningsforbindelser.
November 2007
Vi brugte det meste af tiden på at lære Aksel at kende og finde os til rette i rollen som forældre. Det var noget hårdere end vi havde regnet med. Aksel havde kolik, men han fik zoneterapi af Joan og det hjalp. Jacob startede på arbejde igen efter næsten 3 ugers barsel og det var ikke sjovt.
Kamma måtte aflyse en tur i Bella centeret (men fik så til gengæld en splinterny bil) og vi måtte melde fra til Oskars barnedåb. Det var for langt at køre med så lille en baby.
Line,Rikke og Sebastian havde fødselsdag. Søren kom forbi en aften og det var bare et af alle barselsbesøgene. Hold op hvor fik vi spist meget kage. Kaye startede i mødregruppe og Michala fik en datter, Anna.
Søren og Rikke fik solgt deres hus og Søren fik købt en ny lejlighed på Christianshavn.
December 2007
December er altid en travl måned også i Gova. Vi var efterhånden ved at få styr på forældrerollen og var bl.a. ude hos Anders og Tabitha og deres piger en aften, samt til julefrokost hos Søren.
Kaye var på besøg hos Michala og Anna og til julefrokost med firmaet. Aksels far og Onkel Martin var babysittere og de havde fuldstændig styr på det.
Julen blev fejret på gården hvor vi alle var samlet. Aksel blev, som forventet, topscorer hvad angår gaver. Vi manglede desværre Stephane. Han kom 1. juledag og vi havde en hyggelig aften hos Flemming og Nina, med Far til Fire-spil og superlækker mad.
Den 27. gik turen over Storebælt for Kjeld fyldte 60 år. Vi var til stor fest og fik (endelig) vist Aksel frem til den jyske del af familien. Den 29. tog Claus og Jessie på 14 dages velfortjent ferie.
Aksels første nytårsaften blev fejret hos Sophie og Martin og var stille og rolig.
Det har været et helt forrygende år med både bryllup, fødselsdag og, som kronen på værket, Aksel. På skyggesiden har der været svære tider og sygdom hos folk vi holder af. Heldigvis har de fleste det godt igen og kan nu se fremad mod lysere tider og et nyt år. Vi tænker meget på Erik som blev indlagt lige inden nytår.
Året er gået hurtigt og vi har haft travlt og nu glæder vi os til at skifte til at andet gear og nyde det første år med Aksel og til at vokse i rollen som forældre.